Jens E. Kjeldsen

I argumentationsteorien opfattes billeder normalt som ude af stand til at argumentere. I denne tekst behandler Jens E. Kjeldsen antagelserne om at argumentation er bundet til eksplicit verbal kommunikation og at billeders semiotiske karakter umuliggør sådan argumentation. Frem for dette syn, skriver han, bør vi hellere betragte argumentation som handlinger; og eftersom billeder kan bruges til at udsige og handle, kan de også bruges til at argumentere

Med www er det ikke kun blevet nemmere at kommunikere på tværs af kloden, mulighederne for at udøve retorik har også ændret sig markant. Modtageren har fået mere magt, og afsenderen
har fået sig et hav af medskribenter når omhyggeligt udformede tekster bliver klippet op, kommenteret og genbrug

Indelningen i vi-och-dom är antagligen den starkaste kraften i människan, för det är så vi förstår vår värld: i motsatser. Vi ser närmre på de retoriska kontrasternas roll när ledare konstruerar fiendebilder – och hur enkelt vi accepterar vår roll som ”vi”, när ”dom” är onda

I kampen mod ondskaben gælder alle kneb. Fjendebilleder er et af de stærkeste retoriske værktøjer der kan gøre venner til fjender og drive mennesker i krig. Professor Jens E. Kjeldsen ser nærmere på kraften bag

Recension: Marie Gelang, Actiokapitalet – retorikens ickeverbala resurser

Retorikens språksyn. Finns det ett naturligt språk – som man sedan kan bearbeta till ett mer retoriskt eller konstfullt språk? Jens E. Kjeldsen svarar kritiker och förklarar antikens teori.

Recension: Elisabeth Hoff-Clausen: Online ethos. Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis

Introduktion Introduktion till bogen ”Krig, rett & retorikk. En bok om kommunikasjonsregimer””, Meyer & Kjeldsen (red), Retorikförlaget 2004, s. 7-14. Bibliografiskt Författare: Siri Meyer är professor i kunsthistorie och ledere…

Denne artikel behandler spørgs­målet om hvordan retoriske studier bør forholde sig til en verden som er mere fragmenteret, foranderlig og kompleks end nogensinde før. Første del giver en kort beskrivelse af centrale egen­skaber ved det fragmenterede, foranderlige og komplekse samfund. Den antyder samtidig de udfordringer dette giver retorikken som fag. Anden del diskuterer teorier om den retoriske situation for at afklare i hvilken udstrækning disse magter at forholde sig til retorikken i vor tids samfund. Tredje del giver et bud på nogle veje som fremtidens retoriske forskning i højere grad bør gå hvis vi ønsker at tegne et tydeligere og mere fuldstændig billede af samtidens retorik

Recension: Jonas Gabrielsen, Retorisk toposlære – fra statisk ’sted’ til persuasiv aktivitet.

Om Helenas pris og modviljen mod retorik og visuelle appeller. Fra begyndelsen er retorikken blevet anklaget for at være en lære om effektiv og uredelig manipulation. Især har appeller til følelserne og sanserne været kritiseret, og da særlig appeller til øjet. Gennem historien er visuel retorik blevet betragtet som specielt ­problematisk, fordi den opfattes som stærkere og mere manipulatorisk end andre retoriske appeller. I denne artikel redegør Kjeldsen for ligheder i kritikken mod retorik og visuel kommunikation. Han beskriver dikotomier som gennem tiden har forbundet både verbal og visuel retorik med emotionelle appeller, over­fladisk æstetisk form, ubevidst påvirkning, magtesløs modtager og magtfuld ytring. Artiklen viser, hvordan sådanne dikotomier, og (over)troen på veltalenhedens og det visuelles magt, allerede findes i Gorgias’ Helenas pris – lovtalen som rummer de første kendte teoretiseringer over veltalenhedens og det visuelles magt

Projektpresentation: Virksomme ord