sedan 1997
Walter Jens, prof. emeritus i retorikk ved universitetet i Tübingen, har vært en institusjon i den kulturpolitiske offentligheten i Tyskland etter 1945. Hans prosjekt er noe så tilsynelatende enkelt som et opplyst, demokratisk og rettferdig samfunn. Han levendegjør retorikken som teori og praksis i dens videste humanistiske forstand. Artikkelen har karakter av en presentasjon av Jens’ retoriske aktivitet, siden hans verk er lite kjent i Skandinavia Läs mer…
När det behövs en djupare analys av en nyhet tillgriper vanligen TV:s nyhetsprogram en studiointervju: en särskilt inbjuden ämneskunnig får i direktsändning svara på frågor om den aktuella händelsen. Samtidigt ger detta naturligtvis den inbjudne möjlighet att sprida sitt eget budskap. I denna artikel granskar Henrik Rosenkvist samspelet mellan intervjuare och intervjuoffer i nyhetsprogrammet Aktuellt Läs mer…
Nutidens bøger om kropssprog siger at kroppen er det vigtigste i kommunikation. Hvem har ikke hørt om kroppens procenter? Tilbage i 1700-tallets elocutionistiske retorikker blev kroppen også dyrket, og dét med en entusiasme som holdt sig langt ind i 1800-tallet. Ved at sammenholde de tidlige kropsdyrkere med vor tids søger denne artikel at afklare kroppens funktion i retorisk kommunikation. Funktionen kan ikke opgøres i procenter, og den skal ikke teatraliseres Läs mer…
Poes særprægede og forkætrede versifikation har den retoriske funktion, ligesom musik, at hensætte læseren i en drømmeagtig overflod af ‘umiddelbare betydninger’. Det vigtigste umiddelbare symbol i Poes vers er hans brug af novelty, det vil sige en bestandig omgåelse og overgåelse af hvad læseren forventer. Novelty er for Poe et umiddelbart symbol for den himmelske tilstand efter døden, hvor det individuelle jeg er opløst, og hvor enhver sorg og gru over døden derfor er meningsløs Läs mer…
Artikkelens første del presenterer og belyser konstitutive sider ved den apofatiske retorikk, en spesiell type retorisk språkbruk med bakgrunn i den apofatiske teologi. I annen del analyseres apofatisk retorikk i Dostoevskijs roman Ynglingen. Det vises hvordan en rekke karakteristiske apofatiske grep inngår i romanens narrative strategier og språklige struktur. Videre diskuteres den apofatiske retorikks realisering innenfor romanens visuelle dimensjon (bilde, ikon, fotografi), og den parallelle tematisering av visuell og verbal representasjon. Dostoevskijs iøynefallende spill med språkets “språklighet,” dets begrensninger og forgjengelighet, kombinert med det febrilske fokus på nødvendigheten av tale og samtale, kan leses som en moderne respons til den apofatiske teologis grunnleggende apori — den som genererer en apofatisk retorikk Läs mer…
Argumentation är mer än teser, skäl och premisser. Det är att utnyttja en texts alla resurser för att styrka en ståndpunkt. Då kan berättelser spela en viktig roll. I den här artikeln söker Lennart Hellspong ringa in deras betydelse. Hur fungerar de, hur bemöter man dem och vad har de för rationellt värde? Läs mer…
Innebærer kritiske analyser av politiske diskurser at analytikeren nødvendigvis blir subjektiv og partsorientert? I hvilken grad kan og bør retoriske analyser av politiske diskurser være nøytrale og ‘objektive’? Når analytikeren leser meninger, verdier, og intensjoner inn i andres tekster – hvilke kriterier har vi for hvorvidt slike fortolkninger kan sies å være holdbare og sannsynlige? Og hvilke roller kan den retoriske analytikeren spille i forhold til politiske konflikter? Läs mer…
For dem der slet og ret betragter retorik som et fag om overtalelse for enhver pris, er svaret ligetil: Det gør publikum! Artiklen anfægter ud fra et normativt retoriksyn denne opfattelse, der ensidigt betoner effektivitetsprincippet. Der argumenteres for at en faglig retorisk vurdering må hæve sig over modtagerinstansen og inddrage andre kriterier end spørgsmålet om tilslutningens omfang hos det faktiske publikum. Overvejelser om hvordan modtagerhensynet indgår i en kontekstuel vurdering, fører frem til en diskussion af begrebet implied audience ud fra Booth og Black og af Perelmans universal audience Läs mer…
I Platons dialog Gorgias bruker Sokrates technê-begrepet som verktøy i en retorisk-filosofisk gjendrivelsesstrategi. Denne anvendelsen av technê-begrepet henger nøye sammen med at paradigmet Sokrates anvender for filosofien også er technê. Konsekvensen av dette paradigmet er at den gode retorikeren (det vil si filosofen) skal kunne produsere dygdige borgere med samme forutsigbarhet og kontroll som skipsbyggeren produserer gode skip. Spørsmålet er om Sokrates’ anvendelse av technê-analogien som mønster og ideal er en hybris. Hva betyr det at Platon ikke lar Sokrates lykkes med hverken å overbevise eller gjendrive Kallikles i en dialog hvor det eksplisitte tema er retorikken? Läs mer…
Ska värdering av retorik grundas på effektivitetsfrågor eller etiska? Och om vi betonar retorikens nära samband med etiken, hur är då denna värdering möjlig – vilka begrepp och instrument har vi för att bedöma andras och egna argument? Strider verkligen denna ‘etiska retorik’ mot en skapandets retorik som uppfattar etiska frågor som knutna till situationen och språket, och skulle de därför inte vara möjliga att bedöma normativt? Anders Sigrell replikerar här på José Luis Ramirez reflektioner över avhandlingen ”Att överyga mellan raderna” i förra numret av Rhetorica Scandinavica Läs mer…
Ord som ‘krise’, ‘krisestyring’ og ‘krisekommunikation’ er i disse år kommet på alles læber, fra politikere og rådgivere til vælgere og borgere, og fra administrerende direktører og informationschefer til ansatte og forbrugere. Med udgangspunkt i en kritisk præsentation af William Benoits teori om image-genoprettelsesstrategier forsøger Finn Frandsen og Winni Johansen at vise, hvordan retorikken kan bidrage til en analyse af krisekommunikation. Forfatterne inddrager eksempler fra to af de seneste års mest omtalte kriser i Danmark: PFA-sagen med Trads og Thorsen og V6-sagen med Dandy og Aarhus Universitet Läs mer…
Artikkelen drøfter forholdet mellom spontan og konvensjonell språkbruk i radio og fjernsyn utfra begrepene kairos og retorisk situasjon, og utfra en motstilling av Foucaults begrep om kontrollregimer og Merleau-Pontys begrep om instruktiv spontanitet. Det er en tese i artikkelen at talens overbevisningskraft er aller sterkest når den er ukontrollert, når den talende ikke helt vet at hun griper folk, men simpelthen bare er overbevisende Läs mer…