Anti-asocialt fællesskab

Du går rundt inde ved DGI-byen i København da sære skabninger pludselig myldrer frem: Pikachu står på hjørnet som om Pokémon Go-spillet havde materialiseret sig fysisk. En flok kommer gående med langt hår i alle regnbuens farver opsat i vilde frisurer og med korte strutskørter på. Du springer til side for en pige i stramtsiddende tøj og med vældige vinger på ryggen. Hun har følgeskab af kulørte ninjaer. Du er ikke uforvarende havnet i en parallel virkelighed. I stedet er du landet i besøgsstrømmen til J-Popcon, en begivenhed hvor unge mennesker mødes om deres store interesse: cosplay. Läs mer…

Højskolesangbogen og det folkelige landskab

Højskolesangbogen er formentlig Danmarks væsentligste litterære kanon. Den har gennem årtier bygget bro mellem den ‘fine’ skønlitteratur og det folkelige liv i skoler, foreninger og forsamlingshuse. Højskolesangbogen er en helt unik ting i dansk kultur: en samling af skønlitterære tekster der skaber identifikation og konstituerer et folkeligt fællesskab. Det er da noget! Läs mer…

Er du nørd, diva eller cool kid?

Du har måske også undret dig over hvordan Medina kan få “hende”, “kinden”, “kvinde” og “hjemme” til at rime. Ellers gør du det sikkert nu. Det kan også være at du er blevet imponeret over din egen evne til at genkende en sanger selv om du hører en sang for første gang. I popkulturen finder vi masser af eksempler på at stemmen er kendetegnende for en kunstner, men kunstnerens særlige stemmebrug, for eksempel en speciel udtale, optræder også i unges hverdagssprog. Nogle forskere mener endda at popstjernernes stemmebrug bliver et ideal, og at deres fans efterligner dem. Läs mer…

Den lokale fortællings magt

Siden 1990’erne er en række filmindustrier blomstret op hen over Afrika, og alle har de haft Nigerias Nollywood som forbillede. De har oplevet succes på trods af – eller måske netop fordi – de bryder alle de regler for filmisk fortælletradition og professionelt filmsprog som Hollywood mestrer og har overbevist verden om er grundlaget for enhver kvalitetsfilm. Läs mer…

Fra bjergkørsel til døgnåben følelseskiosk – popdigte før og nu

Den amerikanske popkunst inspirerede digteren Jørgen Leth til at inddrage populærkultur i sine digte i 1960’erne. Ambitionen var at nedbryde skellet mellem finkultur og lavkultur og skabe en ny sensibilitet i digtningen. Også i dag inddrages pop i nyere lyrik, men digtene har fået en anden, mere melankolsk klang der ikke var til stede i 1960’erne. Läs mer…

”Jeg er mange” – Malala og de 66 millioner piger

Det er svært ikke at være imponeret, grænsende til det ærefrygtige, af Malala Yousafzais livshistorie. Den dengang kun 15-årige pige blev i 2012 forsøgt myrdet af Taleban, men angrebet fik hende kun til at intensivere sin kamp for pigers ret til uddannelse, og i 2014 modtog hun Nobels Fredspris for sin indsats. Efterfølgende har mange prøvet at gøre sig til talerør for Malala og/eller at gøre hende til talerør for sig, men Malala står fast. Hun taler for de 66 millioner piger der i dag ikke har adgang til uddannelse, med det formål at give hver og en af dem en stemme der bliver hørt, og en skolegang der har kvalitet. Läs mer…

Jeg vil sgu ha’ en reaktion

Enten elsker publikum den, eller også hader de den. Måske forstår de den slet ikke. Men uden en reaktion er den ligegyldig, mener rapperen, skuespilleren og debattøren Ellie Jokar der både har fået applaus og alvorlige trusler for DR2-programmet Det slører stadig. Alligevel fortryder hun intet. Satiren er nemlig ikke bare for sjov. Läs mer…

Svastika, køller og nøgletal

I Indien tager den dominerende politiske ideologi og dens retorik udgangspunkt i hinduismens myter og symbolik. Sammenkædningen af politik og religiøse referencer virker eksotisk set med vestlige øjne, men kigger man grundigt efter er der flere ligheder med den nationalisme som gror i vores egen baghave Läs mer…

Koreas sidste spasser

I 1987 blev et spædbarn sendt med et fly fra Korea til Danmark. Spædbarnet var Jacob Nossell. Selv om Jacob er født som spastiker, kan han i dag 29 år efter, bryste sig af at være komiker, foredragsholder og journalist. For at forstå Jacobs rejse igennem et liv præget af det usagte ved at være handicappet og adopteret, må vi tage tilbage i tiden. Läs mer…

Inkarnationer ­­– om Dostojevskijs kunst

Dostojevskijs litterære hovedpersoner kæmper for en sag, har overbevisninger og diskuterer ideer, men ideerne er altid podet på personer. Det er personernes kamp med idéerne læseren følger, og ikke idéernes forsimplede legemliggørelse. Når Dostojevskij inkarnerer sine personer som levende, tvivlende og nogle gange provokerende stemmer, tvinger han læseren til at prøve at forstå hvad de egentlig har på hjerte. Og måske endda til at besvare nogle af deres umulige spørgsmål. Läs mer…