Nyheder i Japan: Anonymitet styrker troværdigheden

Kan man stole på, hvad folk siger, når man ikke ved, hvem de er? Forholdet mellem kildeanonymitet og troværdighed er forskelligt i mediesystemer rundt om i verden. Troværdighed er ingen universel størrelse, men en retorisk effekt der opstår på baggrund af faktorer som er kulturelt og systemisk indlejret. I Japan har seriøse nyhedsmedier et specielt forhold til udsagn fra anonyme kilder, og udstrakt brug af uidentificerede informanter står ikke i modsætning til journalistisk kvalitet og pålidelighed. Läs mer…

Mere end marionetdukker

Pressefrihed er en mangelvare i flere sydøstasiatiske lande, og journalisterne i regionen beskrives sjældent som andet end viljeløse marionetdukker for de siddende magthavere. Det er dog langt fra den fulde fortælling. Men myten lever videre til frustration for de fagligt stolte journalister og med konsekvenser for donorlandes og ngo’ers medieudviklingsindsatser. Läs mer…

Facebook-revolutionen under Det arabiske forår

I årene 2010-2011 blev verden vidne til en række politiske protester og omvæltninger i den arabiske verden der senere blev kendt som ‘det arabiske forår’. Begivenhederne påvirkede hele verden og bidrog til en udvikling i anvendelsen og forståelsen af retorikken på de sociale medier. Online skal der kun et enkelt klik til for at et budskab spredes og kan danne ramme for nye fællesskaber der kæmper for en sag, en ændring, en revolution. Og det virker – online er verden dit publikum. Läs mer…

Putin, russernes præsident

Fordommene er mange. Både om Ruslands præsident Vladimir Putin og om det system som har placeret ham i præsidentstolen. Manipulation med medier og valgresultater er blot nogle af dem. Men måske er fordommene til dels opstået af uvidenhed om den russiske kultur. Måske skal Putin som præsident og hans kommunikation vurderes ud fra et helt andet perspektiv end det vestlige. Läs mer…

Da “nonsens” indtog den politiske scene i Island

Få måneder før det islandske kommunalvalg i foråret 2010 annoncerede den kendte komiker og skuespiller Jón Gnarr på YouTube et nyt politisk parti, Besti Flokkurinn (Det Bedste Parti), og sit eget kandidatur til borgmesterposten i Reykjavik. Med absurde slogans, en ironisk musikvideo og løftet om ikke at holde et eneste valgløfte udstillede Gnarr på bedste vis den traditionelle politiske kampagne som et spil for galleriet. Alligevel fik partiet så stor en vælgertilslutning at Gnarr kunne indtage borgmesterkontoret hvor han blev hele valgperioden. Läs mer…

Er der stemmer i førstedamernes stemmebrug?

I 00’erne kørte Maybelline en række reklamer hvor de foreslog at nogle kvinder måske var født med det. Eller måske var det Maybelline. På samme måde kan man spørge til førstedamernes evne til at tale med kraftfuld og overbevisende stemme. Måske er de født med det. Måske er det træning. I både Michelle Obamas og Hillary Clintons tilfælde er der i hvert fald sket noget med deres stemmer i den tid de har været førstedamer. Läs mer…

Bagefter var de til stede som voksne og vågne mennesker

RetorikMagasinet har mødt Peter Bastian til en snak om det særlige fællesskab som kan opstå når han står på en scene. Når han er fuldstændigt i øjeblikket, når han mærker den følelsesmæssige respons fra salen, når personlige dagsordener træder i baggrunden, og vi forenes over en fælles interesse for at flytte os nye steder hen. Det særlige fællesskab han kalder et skabende fællesskab. Läs mer…

Og ordet blev kød

Det er en stor udfordring for skuespilleren metodisk at omsætte den dramatiske tekst til et kropsligt og vokalt vibrerende nærvær som kanaliserer både sanseligheden, poesien og de retoriske kvaliteter i Shakespeares tekster; at gøre ordet til kød, besjælet kød, som svinger i takt med forfatterens skrevne værk. Det begynder med en analyse af teksten og munder ud i et komplekst samspil mellem teksten, kroppen og psykologien. Läs mer…

Mission Improvisation

Som taler er du på en mission. Men i modsætning til agenter og detektiver er din mission kairos. Du skal forsøge at forankre din tale bedst muligt i situationen. Det gør du ved at improvisere – og det betyder at du skal tage kampen op med både hjernen, tiden og dét der sker. Få gode råd til hvordan du klarer dén mission og kommer tættere på at mestre den retoriske improvisation Läs mer…

“Prøver jeg nu igen at løbe fra den topløse servitrice?”

De fleste har nok bemærket at forskellige former for selvbiografisk skrivning har præget litteraturen de senere år. Hanne Højgaard Viemose er bare et eksempel blandt mange. Litteraturforskeren Jon Helt Haarder mener der er tale om en isme – på linje med realisme, ekspressionisme eller minimalisme – og at performativ biografisme er blevet et vigtigt virkemiddel når forfattere vil sætte problemer om for eksempel køn, krop og identitet under debat. Läs mer…