Kategori: Rhetorica Scandinavica

eArtikler fre forskningstidsskriftet Rhetorica Scandinavica. Altid fuldtekst, altid digitalt tilgængelig.

För skribenter

Postades denFörfattareRedaktionen1 Kommentar

Alle innsendte artikler vurderes grundig av redaksjonen og (minst) to anonyme fagfeller. Forfattere får normalt svar i løpet av to uker om manuset blir sendt til fagfellevurdering. Konsulenter i RhS skal ha en relevant doktorgrad og ha spesialkunnskap innen artikkelens tema. Redaksjonen finner konsulenter utover eget fagfelt om nødvendig. Konsulentenes viktigste oppgave er å uttale Läs mer…

Habermas og strategisk kommunikasjon

Postades denFörfattareMagnus Hoem IversenLämna en kommentar

Denne artikkelen er et bidrag til den orientering retorikken som vitenskap har hatt mot samfunnsvitenskapelige og sosialfilosofiske retninger – nærere bestemt mot offentlighetsteori, deliberativt demokrati og enkelte retninger innen sosiologi. Artikkelen tar for seg Habermas språkfilosofi, som formulert i The Theory of Communicative Action (1984). Hovedargumentet i artikkelen er at Habermas’ teorier og kategorier er nyttige for retorikkfaget. De knytter vurderingen av ytringer tettere opp mot toneangivende demokratiteori, i tillegg til å tilby supplerende eller bærende verktøy i de konkrete retoriske analyser. For at teoriene og kategoriene skal bli nyttige, er det imidlertid nødvendig med visse grep og justeringer. Hovedgrepene består i å behandle forholdet mellom konseptene ‘strategisk’ og ‘kommunikativ’ som et glidende kontinuum fremfor en streng dikotomi, å anerkjenne kategorienes iboende normativitet, samt å veksle mellom en deskriptiv og en normativ posisjon. Artikkelen ser disse teoriene i lys av diskusjonen rundt det norske forbudet mot politisk reklamefilm Läs mer…

Derfor skal du læse ­denne artikel

Postades denFörfattareJonas Nygaard BlomLämna en kommentar

I denne artikel kortlægges og analyseres de stilistiske greb, journalister bruger for at vække læsernes interesse på nettet. Her er konkurrerende historier kun et gratis klik væk, og rubrikkens form bruges derfor i udtalt grad til at fange og fastholde læserne. Analyserne viser, at journalister bruger en bred vifte af retorisk-stilistiske virkemidler for at pirre nysgerrigheden, bryde forventningen, aktivere forestillingsevnen og stimulere symmetrisk tænkning. Nogle af grebene er gamle kendinge fra antikke be­skrivelser af ornatus, andre er nyere og mere mediespecifikke, heriblandt kataforer, der skaber spænding ved at tilbageholde information. Artiklen positionerer sig normativt ved kritisk at diskutere konsekvenserne af en sådan sproglig strategi, der sælger historien ved at sløre indholdet i rubrikken. Samtidig fremhæves en række fyndige alternativer, hvor rubrikkens form fremmer forståelsen og lever op til retorikkens klassiske stil­dyder, virtutes elocutionis Läs mer…

“Jeg taler her om Tale–Konstens Misbrug”

Postades denFörfattareTrygve SvenssonLämna en kommentar

Mange forskere med god kjennskap til retorikk har skrevet om Holberg, men hans retorikk og retorikksyn er lite behandlet. Målet med artikkelen er å vise hvordan Holbergs retorikksyn er motsetningsfullt, og et interessant eksempel på retorikkens status i den tidlige opplysningstiden. ­Holberg var dypt forankret i en retorisk tradisjon, men kritiserte den ­senbarokke retorikken i tråd med tidens idealer. Å sette merkelappen ”anti-retoriker” på Holberg blir likevel for enkelt. Hans tekster er for ­avanserte, og hans behov for det jeg vil kalle situasjonell tenkning for stort. Dette viser seg i forhandlingene mellom politisk eller juridisk ­prinsipp og konkrete situasjoner. Artikkelen hevder at dette kan forstås som Holbergs ”naturrettslige retorikksyn.” Läs mer…

Det indskrevne publikum i politiske kommentarer

Postades denFörfattareMette BengtssonLämna en kommentar

I denne artikel fremsættes en kritik af kommentargenren i en dansk ­kontekst. Med udgangspunkt i 90 kommentarartikler fra landsdækkende aviser under folketingsvalget i 2011 laves en analyse af genrens ind­skrevne publikum efter Edwin Blacks analyseforskrifter i tre trin: Først ­analyseres materialets væsentligste påstande og stilistiske spor for at ­kunne tegne et billede af det indskrevne publikum. Herefter relateres ­dette billede til forskellige demokratiforståelser og herunder forståelser af borgerrollen, og der argumenteres for, at det diskursive publikumsbillede er sammenfaldende med forståelsen af borgerrollen i et konkurrence­demokrati. Slutteligt gives en moralsk vurdering af publikumskonstruk­tionen, og i forlængelse heraf diskuteres konsekvenserne af denne ud fra to studier, der hver giver et bud på et faktisk publikums reaktion på ­publikumskonstruktionen. Artiklen kan være udgangspunkt for komparative analyser i et skandinavisk retorikmiljø og bidrage til mere generelle diskussioner om massemediernes rolle i et demokrati Läs mer…

Når kultur sættes til debat

Postades denFörfattareSine Nørholm JustLämna en kommentar

Når kultur sættes til debat – argumenter for et diskursivt kulturperspektiv i retorisk kritik
At der er en forbindelse mellem retorik og kultur er ingen opsigtsvækkende påstand. Men hvordan kan denne forbindelse beskrives, og hvordan kan retorisk kritik bidrage til kulturstudier? Det er denne artikels hovedspørgsmål. Artiklen tager udgangspunkt i Barbara Johnstones tre perspektiver på forholdet mellem retorik og kultur: det tværkulturelle, det interkulturelle, og det multikulturelle, og argumenterer dernæst for væsent­ligheden af at supplere med et fjerde, nemlig Gerd Baumanns diskursive perspektiv. Perspektiverne grupperes som henholdsvis første- og anden­ordensperspektiver på kultur og retorik, og der argumenteres for, at Baumanns perspektiv er særligt nyttigt, fordi det favner både første og anden orden. Det diskursive perspektiv har dermed et væsentligt og uudnyttet for­klaringspotentiale: her bliver retorikken omkring kulturbegrebet gen­stand for kritik, hvor kultur i de øvrige perspektiver primært ses som kontekst for den retoriske ytring. En analyse af en række EU-medlemslandes strategier for at skabe interkulturel dialog fungerer som illustrativt ­eksempel på artiklens teoretiske og metodiske pointer Läs mer…