Kategori: Rhetorica Scandinavica

eArtikler fre forskningstidsskriftet Rhetorica Scandinavica. Altid fuldtekst, altid digitalt tilgængelig.

Corporate Branding

Postades denFörfattareNiels Møller NielsenLämna en kommentar

Har det retoriske ethosbegreb noget nyt at tilføje til teorier om virksomheders og organisationers kommunikative strategier og bestræbelser på at skabe legitimitet i lokale og globale offentligheder? I denne artikel forsøges dette spørgsmål besvaret ved dels at undersøge teorier om effektiv ­‘branding’ af organisationer, og dels ved at kigge nærmere på det klassiske ethosbegreb hos ­Aristoteles og Quintilian. Svaret er ikke entydigt, men peger på tankevækkende diskussioner dels om etikbegrebet i moderne organisationskommunikation og dels om de videnskabsteoretiske implikationer af at reintroducere et klassisk ethosbegreb. Läs mer…

Disposisjonsprinsipp i lærebøker i historie 1776-1877

Postades denFörfattareSissel HøisæterLämna en kommentar

Historiefaget har eksistert sidan oldtida og er blitt utvikla gjennom mange hundre år fram til dei store vitskapsteoretiske omveltingane på 1600-, 1700- og 1800-talet. Denne artikkelen handlar om den perioden då dei første lærebøkene i historie for latin- og almueskulen i Danmark-Norge blei skrivne, og drøftar korleis overgangen frå ein retorisk-munnleg kontekst til skriftkulturen kjem til uttrykk i diskusjonar om disposisjonsprinsipp i fororda til desse bøkene. Läs mer…

Fortæller, stil og autoritet

Postades denFörfattareKaren Skovgaard-PetersenLämna en kommentar

Denne artikel sammenligner fremstillingsformen i to skandinaviske historieværker på latin, Hans Svanings fra 1500-tallet og Tormod Torfæus’ fra cirka 1700. Begge værker præges af et fremtrædende ‘fortæller-jeg’, men indbyrdes er de meget forskellige. Artiklen argumenterer for at denne forskel afspejler historieskrivningens forandring i disse århundreder, fra kunstprosa til fagprosa. ‘Fortæller-jeg’ets forandring har at gøre med den måde hvorpå teksterne opbygger autoritet: mens autoriteten i 1500-tallets historieværker typisk ligger i en klassicerende stil der er ensartet og uden citater fra andre tekster, ligger den i 1700-tallet i et stort lærdomsapparat i form af citater og referencer, hvormed oplysninger bliver dokumenteret Läs mer…