Kategori: Rhetorica Scandinavica

eArtikler fre forskningstidsskriftet Rhetorica Scandinavica. Altid fuldtekst, altid digitalt tilgængelig.

Klimaendringene og olieindustriens retoriske utfordring

Postades denFörfattareØyvind IhlenLämna en kommentar

FNs klimapanel blir stadig sikrere på at mennesker er skyld i de klimaendringene som finner sted. I flere år har en pekt på oljeindustriens bidrag i denne sammenhengen. Industrien regnes som en av de mest forurensende i verden og har dermed et forklaringsbehov. I denne artikkelen diskuteres det hvordan norske oljeselskap responderer på denne retoriske situasjonen, og hvordan de forsøker å styrke sin legitimitet og sitt omdømme. Artikkelen viser hvordan oljeselskapenes situasjon gir føringer, men også muligheter for selskapene, for eksempel i form av en strategisk definisjon av begrepet bærekraftighet Läs mer…

Filmanmeldelsens retorikk

Postades denFörfattareJan GrueLämna en kommentar

Personlig ethos, institusjonell ethos og persona. Roger Cherry plasserte i sin tid den litterært konstruerte ­persona og det utenomtekstlige ethos som to forbundne, men uavhengige punkter på samme linje. Imidlertid vokser ethos frem fra både personlige og institusjonelle kilder, mens persona må fungere i forhold til en ­sosialt og institusjonelt bestemt sjanger. En analyse av et korpus av norske filmanmeldelser viser at persona under visse forutsetninger er under anmelderens kontroll, mens ethos er langt vanskeligere å kontrollere på grunn av den institusjonelle komponenten. De to begrepene er dermed vanskelige å plassere på samme linje; et sterkere skille mellom personlig og institusjonell ethos er nødvendig Läs mer…

Burkes motiv

Postades denFörfattareTanja Juul ChristiansenLämna en kommentar

Fra tekst til samfund. Motiv er et kernebegreb i Burkes dramatisme. Men hvad er motiv, hvordan finder vi det i teksten, og hvad kan den retoriske kritiker bruge det til? Gennem en dramatistisk analyse af to danske fagforeninger vil vi vise, hvordan Burkes begreb motiv bliver anvendeligt og giver den retoriske kritiker ­mulighed for at bevæge sig fra det tekstnære plan til konteksten og det samfund, teksten indgår i. Dette ­munder ud i en sammenligning med Lars Qortrups samfundsanalyse og en problematisering af den drama­tistiske analyse i en hyperkompleks samtid Läs mer…

”Sørg hellere for en solid tremmeseng”

Postades denFörfattareCharlotte KroløkkeLämna en kommentar

Feministiske udfordringer til retorikken. Feministisk retorisk teori er kendetegnet ved et tværfagligt perspektiv. I denne artikel skitserer vi først tilblivelsen og udviklingen af feministisk retorisk teori – helt konkret forbindelserne til traditionel retorik samt kvinde- og kønsforskning. Indlemmelse og differentiering er nøgle­strategier inden for kvinde- og kønsforskningen, mens transformation er kernen i feministisk retorisk teori. Derefter analyserer vi en aktuel case, nemlig Scandinavian Cryobanks salg af skandinaviske mænds sæd til USA og den marketing der findes på selskabets hjemmeside. Hvorimod kvinde- og kønsforskning udvikler forskellige analyser, placerer feministisk retorisk teori det retoriske i en konkret sammenhæng og fremhæver dens potentiale for forvandling. Läs mer…

Teksten er stjerne

Postades denFörfattareAlan G. GrossLämna en kommentar

Retorikkens plads i studiet af videnskaberne. Artiklen beskriver hvordan retorikken har mindst to roller at spille i studier af videnskab: både som en udfyldning af andre grene af videnskabelige studier og som et supplement til disse.
Som et eksempel på en udfyldende rolle viser Gross hvordan et videnskabeligt begreb kan beriges gennem en retorisk analyse af en typisk kontrovers: Her gælder det den navnkundige sociolog Robert K. Mertons begreb om den kollegiale konkurrence i det videnskabelige samfund, som det manifesteres i prioritetsstrider. Begrebet uddybes ved en retorisk analyse af Newton-Leibniz debatten om opdagelsen af differential- og integralregning som matematisk analyse (”calculus”).
Som et eksempel på retorikkens supplerende rolle viser Gross at man ikke kan tage fat på problemstillingen med inkommensurable paradigmer – som først blev fremsat af Thomas S. Kuhn – uden at ty til retorisk analyse. I dette tilfælde tjener retorisk analyse både som en nødvendig teoretisk ramme og som en nødvendig bestanddel indenfor denne ramme. De to eksempler skal kraftigt antyde at et studie af videnskabelige værker som udelader retorikken vil være alvorligt mangelfulde Läs mer…

Øjets frygt og ærefrygt

Postades denFörfattareJens E. KjeldsenLämna en kommentar

Om Helenas pris og modviljen mod retorik og visuelle appeller. Fra begyndelsen er retorikken blevet anklaget for at være en lære om effektiv og uredelig manipulation. Især har appeller til følelserne og sanserne været kritiseret, og da særlig appeller til øjet. Gennem historien er visuel retorik blevet betragtet som specielt ­problematisk, fordi den opfattes som stærkere og mere manipulatorisk end andre retoriske appeller. I denne artikel redegør Kjeldsen for ligheder i kritikken mod retorik og visuel kommunikation. Han beskriver dikotomier som gennem tiden har forbundet både verbal og visuel retorik med emotionelle appeller, over­fladisk æstetisk form, ubevidst påvirkning, magtesløs modtager og magtfuld ytring. Artiklen viser, hvordan sådanne dikotomier, og (over)troen på veltalenhedens og det visuelles magt, allerede findes i Gorgias’ Helenas pris – lovtalen som rummer de første kendte teoretiseringer over veltalenhedens og det visuelles magt Läs mer…