sedan 1997
eArtikler fre forskningstidsskriftet Rhetorica Scandinavica. Altid fuldtekst, altid digitalt tilgængelig.
Det sentrale retoriske begrepet topos er notorisk vanskelig å få tak på. Enten man studerer de antikke retoriske verker eller konsulterer moderne litteratur risikerer man gjerne å bli forvirret snarere enn opplyst. Tormod Eide tar her for seg begrepets tidligste historie og forsøker å kaste lys over begrepets egenart ved å se dets opprinnelse i gresk geometrisk terminologi Läs mer…
Klassiker. Det er ingen overdrivelse at sige, at interessen for retorik i tiden efter anden verdenskrig er vokset med eksplosiv hast. Et af vækststederne er, tankevækkende nok, Tyskland. Her som andre steder har man fattet de retoriske mekanismers dæmoniske effekt og høstet den bitre erfaring, at hvis man lader retorikken dø, så risikerer man selv at dø Läs mer…
Kierkegaard havde i følge eget udsagn en “usædvanlig Sands for det Rhetoriske”. Det samme kan siges om ét af hans mange pseudonymer, Johannes Forføreren. “Den Ene ikke det, den Anden har”, skriver Johannes om kvinderne. Men mottoet gælder tillige hans stil, for medens én er rolig og lyrisk, er en anden urolig og episk ivrig. Begge har fundet vej til den tænksomme skørtejægers dagbog. Forførerens Dagbog er et kig ind i en æstetikers liv. Men den viser også, hvorledes Kierkegaard skriver det religiøse ind i det æstetiske. Bo Kampmann Walther diskuterer i dette essay Kierkegaards tekst som en moderne variant af en ældre, kristen apokalyptisk fortælling. Undervejs undersøges Forførerens stilististiske kendemærker; nøglefigurer og -begreber er synekdoke, aposiopese, typologi og meta-tropologi. Og til slut placeres “Dagbogen” og dens forvitrede retorik og billedsprog med hjælp fra M.H. Abrams i en romantisk idéverden, hvis filosofiske og litterære landskaber har inspireret til essayets titel Läs mer…
Massmedieretoriken är ett svenskt begrepp skapat med hjälp av retorikens grunder. Den är utvecklad till en metod för studier av journalistiska texter, och har sedan 70-talet används inom journalistutbildningen i Stockholm. Men idag tycks massmedieretoriken hamnat i skymundan av de senaste årens livliga utveckling av diskursbegreppet.
I denna artikel behandlar Kristina Lundgren massmediaretorikens förhållande till diskursanalys. Hon framhåller att massmedieretorikens resultat är avgörande för ytterligare utveckling av begreppet diskursanalys Läs mer…
I denne artikkelen presenterer Aslaug Nyrnes hovudgrepet i eit dr.grads-prosjekt ho arbeider med: Didaktikkens allmenne topologi i Moralske Tanker av Ludvig Holberg. Prosjektet inngår i det tverrfaglege Danningsprosjektet (Skole-KULT, Norsk Forskningsråd), som involverer forskarar frå historie, pedagogikk og litteraturvitskap. Ambisjonen til Nyrnes er å problematisere didaktikk som fagområde gjennom eit retorisk perspektiv. Prosjektet rokkar både ved tradisjonell pedagogisk forståing av didaktikk som fagområde, og ved andre fagfolks daglege forståing av didaktikk som berre ein skoleorientert disiplin. Dessutan problematiserer prosjektet det lineære kommunikasjonsparadigmet i retorikken Läs mer…
Rhetorica Scandinavica er et internationalt peer review-tidsskrift. Läs mer…
Replikk till Kjell Lars Berges recension. Rhetorica Scandinavica #1, 1997, s 76-78. Jeg er med ett døgns tidsfrist gitt anledning til å kommentere Kjell Lars Berges anmeldelse av presentasjonsbrosjyren for prosjektet Retorikk, kunnskap, formidling samt den første av utgivelsene i serien med ”arbeidspapirer” fra prosjektet. Det takker jeg for. Først vil jeg gjerne si at Läs mer…
Recension: “Rhetoric, Knowledge, Mediation. A Project on Theories of Knowledge and Media at the University of Bergen, Norway” Läs mer…
Kurt Johannesson ger här en översikt av den svenska retorikforskningen de senaste 30 åren, från upptakten i 1960-talets politiska klimat fram till idag, då retorikken blant annat fungerar som en självständig kritisk metod inom litteraturforskningen. I artikeln presenterar han till sist tre unikt retoriska synsätt, som han anser retoriken måsta slå vakt om och utveckla om den vill ha en framtid vid universiteten. Läs mer…
Hvorfor virker studieværten ofte som en overfladisk konferencier i nyhedsudsendelserne i stedet for at guide seerne til en forståelse af indholdet? Anne Katrine Lund har fulgt studieværterne i Danmarks Radios TV-Avisen på tæt hold i tre måneder og siden analyseret 14 vilkårlige udsendelser. Hendes konklusion er, at bevidstheden om situationens og genrernes krav er meget begrænset. Studierne bygges om, og teknikken giver mulighed for smarte effekter, men hvordan indholdet formidles bedst, levnes der hverken nok ressourcer til eller interesse for Läs mer…
Få europeiske land har hatt så mange, grundige og langvarige debatter om medlemsskap i EU som Norge. Ottar Grepstad har funnet et retorisk paradoks i tida fram mot folkeavstemningen 28. november 1994: Til tross for et altomfattende engasjement ble retorikken i EU-debatten annerledes enn situasjonen skulle tilsi. Og han mener nyere dansk teori om stemmesamlende og stemmeflyttende retorikk krever en nyansering Läs mer…
Begrepsparret metafor/metonymi har en lang historie i retorikken, men inden for den semiotisk inspirerede filmteori er det ofte blevet anvendt med udgangspunkt i den tolkning Roman Jakobson fastlagde i 1950’erne. Forfatteren diskuterer nogle problematiske sider ved denne anvendelse Läs mer…