Rhetorica Scandinavica

Partilederdebatter spiller en viktig rolle i å engasjere og informere velgerne i forkant av valg. Selv om eksisterende forskning gir en forståelse av de retoriske mekanismer som er i spill i debattsituasjoner, vet vi lite om hvordan seerne reagerer på forskjellige retoriske uttrykk og interaksjonelle og sjangerbestemte forhold som påvirker dem. Denne studien bøter på mangelen ved å gi en empirisk fundert forståelse av hvordan debatter oppleves av seerne. Artikkelen presenterer en retorisk resepsjonsstudie av 55 TV-seere som fulgte den avsluttende partilederdebatten på NRK i Stortings-valget 2017. Studien viser at publikum engasjeres av velformulerte og tydelig strukturerte innlegg. Motsatt faller respondentene av når det oppstår kamp om ordet og resonnementer fragmenteres. Oppmerksomheten flyttes da mot politikernes fremtoning, programformatet og debattledelsen. Funnene demonstrerer slik verdien av å kombinere kvalitative undersøkelser av publikums reaksjoner med retorisk nærlesning i kritisk retorisk debattforskning

Anmeldelse af Anders Johansen: ”Komme til orde”

Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. ­Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. ­Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan ­bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger

Anmeldelse av Hans Gunnarson & Staffan Thulin. Talskrivarna. Om retoriken i politiken

Call for papers til temanummer ”Kategoria: anklagens retorik”, Rhetorica Scandinavica. Deadline abstract 20 december 2019, artikel oktober 2020.

Artiklen præsenterer et næsten glemt værk af den italienske jesuit og retorikprofessor Giovambattista Noghera (1719-1784): Della moderna eloquenza sacra e del moderno stile profano, e sacro, ragionamenti di Giovambattista Noghera della Compagnia di Gesù (Venezia: Stamperia Remondini 1753). Noghera skrev en lang række værker der udkom samlet i 18 bind efter hans død. Hans værk om kristen retorik og veltalenhed der er henvendt til hans studerende i Milano og Wien, er et livligt forsøg på at opdatere denne særlige tradition for kristen retorik. Noghera udvider kanon af tekster til imitation med moderne litteratur, filosofi og naturvidenskab, og han forsvarer retorikkens betydning for menneskelig erkendelse og kommunikation ved at insistere på fantasiens afgørende rolle. Han nævner aldrig Giambattista Vico (1668-1744), selvom han argumenterer på tilsvarende vis for retorikkens betydning for uddannelse og opdragelse til medborgerskab. Men mens Noghera står solidt plantet på den klassiske retoriks fundament, udvikler Vico den til en original kultur- og historieteori i Den nye Videnskab

Anmeldelse: The Oxford Handbook of Rhetorical Studies

Artikelrop/CFP: Tema Fred, konflikt og kommunikasjon

Christian Kocks afskedsforelæsning ved reception den 6. december 2018

Populistiske bevægelser har succes i Vesten, mens etablerede partier og institutioner som menneskerettighedskonventioner, frihandelsaftaler, EU og NATO bliver dyrket som folkelige fjendebilleder. Men hvad er populisme, og hvad kendetegner populistisk retorik? Gennem en læsning af Donald Trumps valgkampagne og de samtidige reaktioner på den udvikler denne artikel en topik over den populistiske retoriks kendetegn, herunder den populistiske retoriks særlige potentiale for at skabe uforudsigelig retorisk agency

Ufrivillig barnløshed er et efterhånden velkendt fænomen og i Danmark bliver hvert tolvte barn i dag født ved hjælp af assisteret reproduktion. Danmark indtager i dag en nøgleposition både, hvad angår antallet af børn, der fødes efter et besøg på en fertilitetsklinik, og som aktør på det globale marked i sæd og reproduktive teknologier. I artiklen udvikler forfatterne en feministisk retsretorisk analyseramme og belyser, hvordan det danske lovmateriale om adoption og assisteret reproduktion samt Det Etiske Råds redegørelser konstruerer meget forskellige rammefortællinger om ”naturlige”, ”kunstige” og ”monstrøse” måder at få børn på. Afslutningsvis diskuterer forfatterne den feministiske retsretoriske analyserammes potentiale herunder dens evne til at kunne fremanalysere retoriske figurer og metaforer, der (il)legitimerer bestemte typer af slægtskaber, samt dens mulighed for at forholde sig til kønsligestilling i loven

Artiklen diskuterer græsrodsinitiativet Borgerlyst og formatet ”Samtalesaloner” ud fra en analyse med udgangspunkt i begreberne vernakulær offentlighed, retorisk medborgerskab og modalitet, og den undersøger projektets selvforståelse som ramme for semi-offentlige samtaler og udgangspunkt for handling på samfundsplan. Der argumenteres for at samtalesaloner ikke umiddelbart falder ind under gængse forestillinger om hvordan offentligheder etableres og mobiliseres, bl.a. fordi handlings­aspektet er diffust. Til gengæld viser analysen at betragtet som propædeutisk retorisk medborgerskab kan salonerne udgøre en proto-offentlighed og dermed en modus for vernakulær retorik