Rhetorica Scandinavica

Stefan Iversen anmelder Jens E. Kjeldsen: Vor tids retorik,

Anmeldelse:
Jens E. Kjeldsen (ed.): Rhetorical Audience Studies and Reception of Rhetoric: Exploring Audiences Empirically. Palgrave Macmillan 2018.

Essay: Hvad er meningen med kommunikation efter den affektive vending?

Klassiker: Judith Butler Om lingvistisk sårbarhet Översatt till svenska och med introduktion av Ann-Sofie Lönngren Om artikeln Ingår i: Rhetorica Scandinavica 76, 2017. Introduktion s 6-11 · Artikel s 12-21 Om…

Rhetorica Scandinavicas redaktion utgörs av forskare och undervisare från hela Skandinavien

Mens begrepet historie viser til fortellinger om fortiden, viser historiedidaktikk til hvordan mennesker samhandler med fortellinger om fortiden og med hvilke konsekvenser. Didaktikken kommer til utrykk gjennom et stort mangfold tekster fra papirtekst til film, hypertekst, fysiske minnesmerker og personlige minner. Tekstene kan innebære komplekse samspill mellom nåtid, fortid og fremtid og mellom lesere, fortellere og forfattere, og grensene mellom disse er ikke alltid er like tydelige. For å kunne undersøke og forstå historiedidaktikk er det derfor ikke tilstrekkelig å bare finne dens betydninger, som i Jörn Rüsens narrative historiedidaktiske teori. Vi må også spørre hvem som gjør hva med historie – og undersøke det performative. I denne artikkelen viser vi hvordan historiedidaktikk kan forstås som retorisk handling med Kenneth Burkes dramatistiske teori og metode

At introducere en taler er en så konventionel retorisk opgave inden for den epideiktiske genre, at den er tilbøjelig til at blive overset både i retorisk teori og kritik. Netop den høje grad af konventionalisering gør imidlertid, at formatet ofte udfordres i retorisk praksis på måder, der fortjener kritisk opmærksomhed. Med særligt fokus på humor og fremførelse undersøges det, hvordan introducerende værter og introducerede retorer forhandler og fordeler ethos i relation til deres publikum, når de henholdsvis giver og tager ordet. Et ældre og to mere aktuelle eksempler analyseres: Biskop Lovis Henry Ford, der som vært for præsident Bill Clinton i Memphis Church of God in Christ, USA, i november 1993 lægger kimene til en særligt kraftfuld tale; dernæst danske Radio24syvs kanalchefer Michael Bertelsen og Mads Brügger, der agerer ubehjælpsomme værter for viljestærke medarbejdere i en prisbelønnet reklamekampagne; og endelig komikeren Ricky Gervais, der som vært ved uddeling af Golden Globe-filmpriserne bryder eklatant med sin værtsrolle ved at ekskludere de talere, han introducerer, frem for at byde dem velkommen. Tilsammen illustrerer analyserne introduktioners store retoriske potentiale som anledning til retorisk manøvrering i Kendall Philllips’ forstand; det tilsyneladende så trivielle ritual kan tjene til midlertidigt at destabilisere en talesituation og åbne op for refleksion og forhandling af et fællesskabs selvforståelse.

Recension: Jostein Gripsrud (red.): Allmenningen: Historien om norsk offentlighet

Recension: Maria Wolrath Söderberg: Aristoteles retoriska toposlära. En verktygs­repetoar för fronesis

Relationen mellem retorik og jura er lige så gammel som fagene selv. Retorisk uddannelse og teoribygning knyttede sig i antikken tæt til praksis inden for den forensiske retorik. Dykker man ned i den moderne retsretoriske litteratur erfarer man dog hurtigt, at retsretorik i dag er andet og mere end (effektiv) retorik i retten. De to fag, retorik og jura, sammentænkes på en række forskellige måder og gør retsretorik til en mangefacetteret disciplin. Med afsæt i centrale retsretoriske bidrag argumenteres for, at det retsretoriske felt kan inddeles i tre overordnede forståelsesrammer: Retsretorik qua ­praktisk kommunikation (i retten), retsretorik qua metodiske og didaktiske overvejelser (på jurastudiet), og retsretorik qua diskussioner af (rets)filosofisk karakter

Artikkelen tar utgangspunkt i opplysningstiden og utvikler et historisk ­perspektiv på begrepet retorisk medborgerskap. Slik trekkes linjene fra vår tids ideal om den engasjerte medborger tilbake til en periode der slike forestillinger var under forhandling, eksempelvis i Ludvig Holbergs forfatterskap. Begrepet brukes også til å analysere Holbergs særegne posisjon som retorikkprofessor som kritiserte retorikken. To styrker fremheves med retorisk medborgerskap som begrep: 1) Det kan brukes til å ­studere forholdet mellom styrte og styrende. 2) Det impliserer at man anerkjenner verdien av uenighet i offentlig debatt. Et punkt tilføres begrepet: 3) Det bør legges mer vekt på institusjonenes rolle for retorisk medborgerskap. Holberg brukes som eksempel på hvordan institusjoner former en retorisk medborger og en retorisk medborger kan forme ­institusjoner.

Denna artikel presenterar en studie av attityder som visas i en medlings­situation i en svensk reality-teveserie om grannkonflikter. Syftet är att utveckla en teoretisk och metodologisk ram för retorisk analys av icke­verbala yttranden. I artikeln skisseras en teori baserad på retorikens actio och Kenneth Burkes syn på förkroppsligad attityd. Actio utforskas genom en multimodal analys, det vill säga genom hur olika mänskliga modaliteter – såsom gester, ansikts­uttryck, huvudrörelser, kroppshållning, röstnyanser etc. – samverkar och skapar mening åt den ickeverbala kommunika­tionen. Med hjälp av skillnader i actiokvaliteter identifierades två attityder vilka tydligt påverkade medlingen: nedlåtenhet och trots. Tillsammans ­bildar de en struktur som befäster konflikten. I artikeln dras slutsatsen att de teoretiska begreppen attityd och actio-kvaliteter tillsammans utgör en meningsfull modell för att analysera kroppsspråket i kommunikativa situationer och att tidiga iakttagelser av ickeverbala ­yttranden kan bidra till lyckad medling