
Når danskerne holder tale
Peter Larsen anmeldeler Marie Lund (red.): Danske taler – 20 opbyggelige analyser Läs mer…
eArtikler fre forskningstidsskriftet Rhetorica Scandinavica. Altid fuldtekst, altid digitalt tilgængelig.
Peter Larsen anmeldeler Marie Lund (red.): Danske taler – 20 opbyggelige analyser Läs mer…
Vi er interesserede i forskning, som analyserer både historiske og samtidige nordiske sociale bevægelser og deres partikulære retoriske strategier; som bidrager til metodeudvikling for retoriske studier af sociale bevægelser og aktivisme; eller som skaber større forståelse for hvordan sociale bevægelser har påvirket centrale samfundsdebatter, den folkelige opinion og komplekse politiske kontekster Läs mer…
Med begrebet medieprovokatør, en personificering af Olivier Driessens’ begreb medieprovokation, peger vi på debattører, der i kraft af provokerende retorik og cirkulation på sociale medier opnår en prominent taleposition i traditionelle, journalistiske massemedier. I en nærlæsning af tre udvalgte tekster af Eva Selsing, som vi opfatter som en paradigmatisk case, viser vi, hvordan Selsing konstruerer og transformerer sin provokerende persona på tværs af journalistiske genrer og dermed etablerer sig som medieprovokatør i et hybridt mediesystem. På den baggrund diskuterer vi, hvordan provokerende stil kan fungere som en katalysator for retorisk handlekraft for medieprovokatører, de medier, de arbejder for, og potentielt den bredere offentlighed. Offentlighedens handlekraft er dog, som vi ser det, afhængig af, at publicistiske medier ikke blot tilbyder medieprovokatører en platform og bestyrker provokatørernes selviscenesættelse; publicistiske massemedier må også tage ansvar for og spille en aktiv rolle som kuratorer af den debat, der opstår i kølvandet på medieprovokatørernes retorik
Anmeldelse af Henrik Horstbøll, Ulrik Langen & Frederik Stjernfelt: Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73. Bind I & II. København: Gyldendal, 2020. Läs mer…
I dette bidraget analyserer vi anklager på offentlige Facebook-sider i Danmark, Norge og Sverige i tilknytning til Greta Thunbergs tale i FN 23. september 2019. Disse anklagene er av tre typer: 1. anklager som forsterker og gjentar Thunbergs anklage i FN-talen, 2. anklager mot Thunberg og hennes støttespillere, 3. anklager mot dem som hetser Thunberg og hennes tilhengere på nettet. Ingen av anklagene er imidlertid det første trekk i en apologetisk diskurs. Vi argumenterer for at de retoriske funksjonene til slike anklager har to sentrale kjennetegn: 1. de tildeler ansvar til den som anklages gjennom å uttrykke en reaktiv holdning til ham eller henne, 2. anklagene uttrykker en vurdering av at den anklagede har gjort noe klanderverdig. Vi analyserer Facebook-anklagene knyttet talen til Thunberg i dette perspektivet, og karakteriserer de ulike retoriske funksjonene til de tre typene av anklager i materialet
John Magnus Ragnhildson Dahl anmelder Lisa S. Villadsen; Jason A. Edwards (red): The Rhetoric of Official Apologies Läs mer…
Klassiker: Émile Zola: ”Jeg Anklager…!”. Indledning og oversættelse ved Christian Kock Läs mer…
I denne artikel studeres effekten af den flertydige anklageretorik i og omkring Karl Ove Knausgårds Min kamp 1-6 (2009-11). Romanseriens portrætter af en række navngivne personer og familiemedlemmer vakte en heftig debat om forholdet mellem kunstnerisk frihed og æreskrænkelse, om ansvar, skyld og skam, og igangsatte forhandlinger af kollektive normer og værdier i forbindelse med vidnesbyrd i selvbiografiske romaner. Med en analyse af de retoriske strategier bag familiens anklageskrifter ved udgivelsen, belyses indledningsvis de etiske dilemmaer anklagerne var med til at rejse i den offentlige debat. Dernæst studeres anklagerne i romanserien selv, og artiklen viser, hvorledes der er behov for at medtænke, hvor forskelligt anklager optræder i og uden for romanens rum, idet den selvbiografiske romangenre etablerer en tvetydig udsigelse, som ikke genfindes i mediernes dækning
Offentliga anklagelser leder ofta till kontrovers. Anklagelser har studerats utifrån hur de ger upphov till vissa typer av försvar, liksom hur en anklagande part kan övertyga om skuld och förstärka uppfattningen om anstötligheten i en handling. Vi undersöker ett satirprogram som anklagelse, med särskilt fokus på hur dess retoriska struktur strategiskt möjliggör vissa gensvar och motverkar andra. Vi visar hur ett inslag i nyhetssatirprogrammet Svenska nyheter konstruerade en komplex anklagelse mot det svenska friskolekösystemet, och mot karaktären hos den utbildade medelklass som främst använder systemet. Inslagets konstruktion placerar den anklagade medelklassen som adresserad publik i tre olika subjektspositioner, och relationen dem emellan motiverar botgöring snarare än försvar. Analysen visar hur en växlande positionering av samma grupp som domare, offer och anklagad kan fylla särskilda funktioner i anklagelser som anger vägar till upprättelse och öppningar för försoning
Opsigtsvækkende anklager om krænkelser og overgreb, som ligger årtier tilbage i tiden, har med metoo-bevægelsen fyldt i den offentlige samtale. Gennem en læsning af et konkret eksempel fra 2018 reflekteres der i artiklen over, hvorfor mange af anklagerne først fremsættes længe efter det hændte. Afsættet for analysen er retsretorik i kombination med en affektteoretisk betoning af krop, affekt og følelsers betydning i offentlig retorik og for retorisk agency. Der peges på, hvordan det ikke er ligetil at fremsætte en anklage mod en foruretter, når krop og sind er stærkt berørt. Den forurettede kan, udover at mangle en igangværende samtale med en retorisk anledning og et kollektivt sprog, som faciliterer anklagen, befinde sig i en affektiv tilstand og forståelseskrise, hvor et narrativ om det hændte ikke lader sig konstruere
Til trods for at forsvaret og undskyldningen har haft en central plads i retorik- og kommunikationsforskningen de seneste årtier, har det naturlige modstykke, anklagen, fået overraskende beskeden retorikfaglig opmærksomhed. Denne artikel bidrager til at udbedre dele af denne mangel, idet den opstiller en definition af anklagen som en situeret ytring, hvor nogen tilskriver skyld til en gruppe eller et individ. Definitionen knytter anklagen til udsagn om fortidige begivenheder, som har udgjort brud på skrevne eller uskrevne normer, og artiklen argumenterer for, at fortællingens logik smitter af på og er bestemmende for anklagens form og funktion. Artiklen bringer definitionen i spil gennem nærlæsninger af forskellige anklager fra den debat, der opstod i de skandinaviske lande i 2020 i forlængelse af coronakrisen. Spændt ud mellem nedslag i en strengt formel juridisk anklage for lovbrud og en uformel, privat anklage, vier artiklen det meste af sin analytiske opmærksomhed til en offentlig anklage, der dels er interessant i sig selv i kraft af sin komplekse komposition, dels er eksemplarisk for, hvordan anklager tilskriver skyld ved hjælp af fortællinger, nemlig en artikel fra Dagens Nyheter, hvor svenske forskere anklagede embedsmænd og den svenske regering for embedsforsømmelse
Den moderne retoriske kritiks sparsomme behandling af anklager har to fællestræk, som danner udgangspunkt for denne artikel. Det første er en fundering af anklagen i et bekræftende motiv. Det andet er en implicit placering af anklagen som en retorisk genre. Ingen af disse er dog blevet udfoldet i særlig høj grad. Denne artikel tager udgangspunkt i Carolyn Millers retoriske genreteori og Celeste Michelle Condits arbejde med vred offentlig retorik for at afdække anklagens sociale motiv ud fra en emotionel ramme. Der argumenteres her for, at hovedmotivet skal findes i ønsket om korrigerende handling, som understøttes yderligere af henholdsvis et definitorisk og et moralsk motiv. Dette udgangspunkt bruges til at afdække generationsanklagen som en specifik form for anklage samt analysere denne form i Greta Thunbergs retoriske anklage mod ældre generationer i klimadebatten