Intro: Politisk debat

Intro i RetorikMagasinet 87 (2013)

Politisk debat

Retorik som fag blev født i det gamle græske demokrati hvor retorisk færdighed var en nødvendighed hvis man ville gøre sig håb om at vinde tilslutning til sine synspunkter på folkeforsamlingen. Her rådslog alle frie borgere om bystatens fremtid, og vægtige argumenter blev vekslet til kontant indflydelse på den fælles politik. Når vi med denne udgave af RetorikMagasinet sætter fokus på politisk debat, kan man derfor sige at det er et klassisk tema.

Samtidig er det aktuelt. I dag bliver ordet ’retorik’ i langt de fleste tilfælde brugt i forbindelse med netop det politiske liv og den løbende debat mellem fløje og partier. Politiske taler analyseres og vurderes, eksperter bedømmer politikeres retoriske slagkraft, og uanset opfattelsen af hvad begrebet præcist dækker over, er retorik for mange sandsynligvis noget der først og fremmest hører den politiske verden til.

Det er heller ikke helt forkert. Ganske vist beskæftiger retorikere sig med meget andet end politik, og det er bestemt ikke kun politisk kommunikation der kan siges at være retorisk. Men alligevel er der et særligt slægtskab mellem retorik og politik. Det skyldes for det første at retorikken kom til verden i demokratiets vugge, og for det andet at retorisk praksis er blevet tilskrevet en vigtig rolle i det demokratiske samfundsliv lige siden.

Allerede hos grækeren Isokrates som levede ca. 400 år f.Kr., finder man dette synspunkt. Han mente at retorikken har en helt central samfundsbærende rolle fordi det er gennem retorisk aktivitet hvor vi udveksler og afvejer argumenter for og imod, at vi bliver i stand til at træffe kollektive beslutninger til fællesskabets bedste.

Annons

Retorisk praksis

Retorisk praksis handler om retorik som praktisk udøvelse af sproget. Fordi retorikken handler om frembringelse – ikke kun beskrivelse – af tekster til brug i praksis, er den retoriske argumentationsteori ikke kun deskriptiv, men også normativ... Läs mer...

Mange tænkere har senere gentaget denne holdning, men retorikken er omvendt også af nogle blevet anklaget for kun at dreje sig om sproglig indpakning – tomme ord uden reelt indhold. Dét syn på faget kommer fx til udtryk når politisk spin i dag bliver betegnet som ’ren retorik’. Ikke overraskende er der ingen retorikere som vil bekende sig til den definition. De er snarere interesserede i hvad der skal til, for at skabe god debat.

Netop denne interesse er en del af artiklerne i nærværende magasin udtryk for. Blandt andet præsenterer retorikprofessor Christian Kock en vejledning til at få øje på mangelfuld argumentation i forklædning, så vi alle kan blive bedre til at afsløre politikernes dårlige debatadfærd, mens vi i en anden artikel får identificeret en række positive træk ved de ellers ophidsede og derfor ofte udskældte ordvekslinger i debattråde på ’Bizarro World Wide Web’ hvor alt tilsyneladende fungerer omvendt i forhold til den virkelige verden.

Hvis en debat er dårlig, kan skylden dog ikke skydes på debattørerne alene. Det får vi at vide i artiklen om natvægteren, forhørslederen og ambassadøren – de tre roller som ordstyreren i en debat kan indtage. Det er ikke ligegyldigt hvordan politikerne bliver styret, tværtimod har det stor betydning for hvor klog debatten gør os.

Magasinet byder også på aflivning af en sejlivet myte om hvordan man vinder debatten, pinlige fortalelser fra talerstolen i Folketinget og et interview med Margrethe Vestager – vel nok en af landets mest magtfulde debattører.

Vi håber hermed at give dette klassiske tema nyt liv og vise retorikkens centrale rolle i politik. Rigtig god fornøjelse!