Retorik og/eller ­ressourcer?

Postades denFörfattareChristian KockLämna en kommentar

Recension

Rhetoric and Resources in Public Relations Strategies: A Rhetorical and Sociological Analysis of Two Conflicts over Energy and the Environment. Øyvind Ihlen. Universitetet I Oslo, Humanistisk Fakultet, 2004, 330 sidor

Bibliografiskt

Forfatter: Christian Kock

Rhetorica Scandinavica 32 (2004), s 48-49.

Annons

Recensionen

Øyvind Ihlens dr. art.-afhandling er endnu et af de seriøse forsøg der i disse år gøres i Skandinavien for at integrere retorikkens begreber og erfaringer med et andet, beslægtet fag eller stofområde som ikke er retorikkens traditionelle. Jens Kjeldsens afhandling om visuel retorik fra 2002 er et andet eksempel. Man kunne også nævne ph.d.-afhandlinger fra 2004 af Lars Pynt Andersen om tv-reklame og Pernille Schnoor om branding/­”corporate identity”, begge fra Institut for Afsætningsøkonomi ved Handelshøjskolen i København.

Ihlen har gennem flere år undervist i Public Relations på universitetet i Oslo, men har ikke været tilfreds med det begrebsapparat denne fagtradition stiller til rådighed. Der er tale om et teoretisk underudviklet fag­område, vedgår han. Ikke mindst er det hæmmet af en arv fra samfundsvidenskaberne i form af antagelsen om at det reelt kun er en organisations ressourcer der er afgørende for i vor høj grad den formår at slå igennem med sin opfattelse i offentligheden og hos beslutningstagerne. Over for aktørernes ressourcer i form af økonomisk, politisk og social ”kapital” sætter Ihlen deres brug af retorik som en anden mulig faktor i forståelsen og forklaringen af deres indflydelse i offentligheden. Han stiller det enkle spørgsmål om begge disse faktorer spiller en rolle og diskuterer spørgsmålet ud fra to særdeles solide og grundige case-stories, begge fra miljø- og energiområdet. Begge er ­norske: debatten om vandkraftprojektet ved Alta-elven i 1970-1982 og den nylige debat om ”Naturkraft”s gasfyrede kraftværker i perioden 1994-2001.
Der er brug for sådan en undersøgelse nu hvor der bliver mere og mere enighed om at en organisations kommunikation over for omverdenen er afgørende både for dens ­succes og tilmed for dens overlevelse. Det kan allerede her røbes at Ihlens – for reto­rikere – ikke særlig overraskende konklusion er at både ressourcer og retorik spiller en ­rolle for den indflydelse en offentlig aktør får. Det kan måske være nyheder for forskere der kommer fra et snævert sociologisk ­orienteret paradigme; for os andre er Ihlens omhyggelige og gennemdokumenterede redegørelse kun en velkommen bekræftelse af at både en aktørs kapitalstyrke og beher­skelse af retorikkens ressourcer spiller en rolle – omtrent som i en simpel to-faktor-formel, hvor retorikken handler om bud­skabet man udsender, og kapitalen om den styrke hvormed man gør det. Her havde det været mere spændende fra et retorisk synspunkt hvis Ihlen havde tematiseret disse to faktorers relative styrke i forhold til hinanden. Eller hvis han havde uddraget noget der ligner mere almene hypoteser om hvilke arter retorik der, ud fra disse cases, synes at være effektive i bestemte slags situationer og til bestemte formål.
Det vi i stedet får, er snarere grundige og interessante ad hoc-beskrivelser af hvorledes en bestemt retorisk strategi blev brugt af den ene eller den anden aktør på et vist stadium af debatten, og at den her syntes at have den og den effekt. Hvad der måtte være at udlede generelt af dette, er Ihlen yderst forsigtig med at vove sig ind på.
Men han leverer meget andet der er substantielt og brugbart, både metodisk og teoretisk. For eksempel er det et godt metodisk greb i analysen af den slags sager at se på i hvor høj grad ytringer af beslutningstagere, såsom Stortingets politikere, afspejler retoriske argumenter og strategier anvendt af en given aktør – for på den måde har vi noget der ligner et objektivt indicium for deres faktiske effekt. Ihlen fortjener også stor ros for at have sammensat et ”heuristic framework” af retoriske begreber, hentet både fra oldtid og ny-retorik; det er meget skønsomt og kompetent gjort, og udvalget af beskrivende begreber viser sig at gøre rigtig god fyldest. Et par udeladelser kan man dog også undre sig over, blandt andet at Perelmans ”presence”-begreb ikke er med i heuristikken; det kunne nok mere rammende have forklaret visse af de effekter han mener at se. Men generelt er hans kendskab til og brug af retorik mere dybtgående og velovervejet end meget af det man ser, selv i visse retorik­lærebøger af den art der fremstiller retorikkens begreber som ét samlet, simpelt, uforanderligt system. Den faldgrube går Ihlen ikke i, og netop derfor er han i stand til at gøre det plausibelt at retorik helt kontant kan afhjælpe en begrebsnød og levere et korrektiv til sociologisk baserede modellers forsøg på at beskrive offentlig kommunikations indflydelse. Kun er det en skam at Ihlen ikke grundigere end han gør, leverer det som måske er den humanistiske retoriks vigtigste styrke over for sociologi og konsorter: den tætte, konkrete analyse af detail-egenskaber i teksterne, og deres mulige effekt. Eller i billederne, kunne man føje til, for visuel kommunikation har utvivlsomt også spillet en stor rolle i de to store debatter. Det gav Ihlen selv et indtryk af i sin ­doktorforelæsning i Oslo i oktober, dagen før disputatsforsvaret. Her blev både ord og billeder nøje og indsigtsfuldt dissekeret så ingen tvivl om retorikkens indflydelse på den politiske beslutningsproces blev tilbage i auditoriet.

Det er en fornøjelse at se Øyvind Ihlen træde ind i kredsen af forskere der over­bevisende har demonstreret at retorik ­bruges i offentligheden, og at dens begreber kan bruges til at opnå indsigt.

Liknande artiklar:

Vi er tværfaglige, men vi kan selv

Recension: Bernt Aardal, Anne Krogstad og Hanne Marthe Narud (red.): I valg­kampens hete. Strategisk...

Nyklassisk handbok

Recension: Frank D’Angelo: Composition in the Classical ­Tradition

Om ”Om talaren”

Recension: Birger Bergh & Anders Piltz, Marcus Tullius Cicero, Om talaren, bok 1–3

Den gode opgave blotter sig

Recension: Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen. Den gode opgave
Author profile
christiankock

Christian Kock er professor emeritus i retorik ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Related entries

Lämna ett svar