Blandt eksperter forlyder det, at …

En garvet politisk kommentator, en cheføkonom, en filosof og en retoriker. Alle bliver de hyppigt inviteret ind i spalterne eller studiet til at give deres bud på den seneste udvikling. Men hvad siger de selv om ekspertrollen – og om vægten af de vidende ord? 

Blandt eksperter forlyder det, at …

Redaktionen

Peter Mogensen

Tidligere sekretariatschef og politisk rådgiver for tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, ministersekretær for tidl. finansminister Mogens Lykketoft og halvdelen af kommentatorparret Mogensen & Kristiansen. I dag direktør for den politiske tænketank Kraka.

1. Hvordan hænger dine politiske erfaringer sammen med dine ekspertudtalelser i den offentlige debat?

Alt hvad jeg foretager mig, hænger sammen med min erfaringsbaggrund. Uddannelsesmæssigt som erhvervsmæssigt. Min økonomuddannelse og baggrund fra Finansministeriet samt Statsministeriet er fundamentet for at kunne vurdere komplekse politiske situationer hvor ikke mindst held og tilfældigheder ofte spiller en vis rolle. Eksempelvis har jeg i tre år i Statsministeriet skulle stå på mål for mine egne analyser af den politiske situation over for en statsminister som – OGSÅ på det punkt – forventede topbriefing.

2. Hvad indebærer den ekspertrolle som medier og journalister typisk inviterer dig til at indtage?

En neutral rolle hvor den politiske situation vurderes, og hvor fordele og ulemper for de implicerede analyseres. Endvidere ventes oftest bud på hvad der vil ske herfra.

3. Hvilken indflydelse oplever du at eksperter har på nyhedsdækningen og den politiske debat?

Eksperter har en betydelig rolle som dem der kvalificerer den almindelige journalistiske dækning yderligere. Som almindelige mennesker ved vi ikke alt hvorfor vi lytter til eksperter. Det ved politikerne hvorfor de også anerkender eksistensen af eksperter og deres indflydelse på meningsdannelsen om den politiske proces.

Annons

Doxologi

Doxologi. En essä om kunskap

Doxologi. En essä om kunskap

Vad betyder det att all kunskap som vi människor har – alltifrån teoretiska insikter till praktiska färdigheter – är just vår kunskap? Läs mer...

Read more

Steen Bocian

Cheføkonom i Danske Bank og i en årrække blandt de mest citerede økonomer i den danske dagspresse. Har – ud over sine hyppige medieoptrædener – også bidraget med et kapitel i bogen Krisen i økonomi og journalistik (red. R. Buch og M. Verner).

1. Hvordan hænger din økonomiske baggrund sammen med dine ekspertudtalelser i den offentlige debat?

100 %. Men jeg er ikke politisk ekspert. Jeg udtaler mig om den økonomiske udvikling og forsøger på bedste vis at holde mig ude af den politiske debat. Min rolle er at øge den finansielle og økonomiske forståelse da det forhåbentlig kan være med til at sikre at vores kunder træffer “oplyste” valg med hhv. husholdnings- og virksomhedsøkonomien. Derudover kan jeg måske være med til at profilere bankens kompetencer ved at optræde som ekspert i medierne.

2. Hvad indebærer den ekspertrolle som journalister typisk inviterer dig til at indtage?

Jeg indtager en rolle som økonomisk ekspert og holder mig fra at politisere. At mine udtalelser så fra tid til anden får et liv i det politiske univers, er fint nok – men jeg må sige at bedømt ud fra retweets på Twitter så finder begge sider af Folketinget vist deres yndlingscitater/kommentarer.

3. Hvilken generel indflydelse oplever du at eksperter har på nyhedsdækningen og den politiske debat?

Jeg fornemmer ikke en stor indflydelse på den politiske debat – det meste klarer politikerne fint selv. Husk at mine kommentarer næsten altid går på at kommentere ting der allerede er sket. Jeg kommenterer kun sjældent konkrete politiske forslag – og hvis jeg gør, er det fra en fagøkonomisk tilgangsvinkel.

Anders Fogh Jensen

Selvstændig filosof, forfatter, foredragsholder og hyppig interviewgæst i bl.a. P1 Orientering. Særlig indsigt i Michel Foucault og Pierre Bourdieu og bl.a. kendt for udgivelserne Metaforens magt, Projektsamfundet og senest Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?.

1. Hvordan hænger din filosofiske baggrund sammen med dine ekspertudtalelser i den offentlige debat?

’Ekspert’ er i denne sammenhæng et journalistbegreb. Min rolle som filosof er, som Hegel sagde, at fatte sin tid i tanker. Det er at lave en figur som både er ny og genkendelig på samme tid. Min rolle er ikke at levere evidensbaseret viden der kan testes om passer, det er at levere tanker at tænke videre med.

Filosoffen har måske ikke noget jagtrevir, som den tyske filosof Odo Marquard sagde, men han har universelt jagttegn.

2. Hvad indebærer den ekspertrolle som journalister typisk inviterer dig til at indtage?

Hofnarren hvor man siger hvad ingen andre tør. Og mystikeren der kan se det de andre endnu ikke kan se. Filosoffen har en underlig dobbeltrolle som en der siger noget der på samme tid anses for at være meget klogt og inderligt ligegyldigt. Man synes ikke at føle sig forpligtet af filosoffens anvisninger i vor tid fordi de antages at følge en ydre fornuft, undertiden kaldt spekulation, der ikke er relevant for praktikaliteternes
rationalitet.

3. Hvilken indflydelse oplever du at eksperter har på nyhedsdækningen og den politiske debat?

Jeg vil gerne høre på de andre eksperter fordi de ved bedre end de fleste, men de levnes så kort tid ad gangen, og derfor fremstår deres nuancerede synspunkter dogmatiske. Jeg tror med fordel at man kunne lade os interviewe os selv og så klippe det. Eksperten er næsten altid bedre i dokumentaren end i nyheden.

Lisa Villadsen

Lektor i retorik ved Københavns Universitet med særlig forskningsinteresse i retorisk kritik og retorisk medborgerskab.
Udtaler sig jævnligt i medierne om bl.a. officielle undskyldninger, senest redaktør af antologien Contemporary Rhetorical Citizenship og hyppig skribent i RetorikMagasinet.

1. Hvordan hænger din forskning sammen med dine ekspertudtalelser i den offentlige debat?

Min forskningsinteresse i offentlige undskyldninger ligger primært i kollektive undskyldninger (som fx fra en regeringsleder), men jeg bliver lige så ofte interviewet om et beslægtet emne, nemlig individers undskyldninger (som fx en politiker der er blevet hængt ud for noget vedkommende selv har gjort eller sagt). Min oplevelse er at medierne er mere interesserede i sådanne personorienterede sager end i sager der strækker sig over længere tid og involverer institutioners behandling af bestemte grupper. På den måde er det ikke altid at jeg får mulighed for at sige noget om hvordan undskyldninger i det offentlige rum er (teoretisk) interessante.

2. Hvad indebærer den ekspertrolle som medier og journalister typisk inviterer dig til at indtage?

Det er meget forskelligt fra medie til medie og fra journalist til journalist. Jo bedre forberedt journalisten er, jo mere mulighed har jeg som regel for at påvirke interviewets retning eller indhold så emnet bredes ud eller får mere dybde. Her oplever jeg til tider mulighed for at pege på problemstillinger, eksempler eller nuancer som journalisten ikke havde været opmærksom på, men er villig til at inddrage og arbejde videre med. I andre tilfælde er råderummet begrænset til at vurdere en bestemt ytring som “god retorik” eller det modsatte.

3. Hvilken indflydelse oplever du at eksperter har på nyhedsdækningen og den politiske debat?

Det ved jeg ikke. Jeg kan kun udtale mig på egne vegne. Men jeg lægger tit mærke til at “eksperter” ofte bruges til enten at udtale sig om helt basale kendsgerninger som enhver nogenlunde oplyst person ville kunne tænke sig frem til, eller til at fremkomme med vurderinger eller gæt om fremtiden som i mindre grad trækker på hvad de forskningsmæssigt har undersøgt og ved noget om, og i højere grad om (fagligt baserede, bevares) vurderinger eller prognoser.

R

RetorikMagasinet 96 (2015), s 15-17.