Singlen skaber ny journalistisk fortællelyst

Singler, som også kaldes “long reads”, er et journalistisk fænomen der trækker tråde tilbage til Herman Bang og er blevet genoplivet i den digitale verden. Det er narrativ ikke-fiktion der giver modtageren mulighed for fordybelse. Som retorisk genre er singlen stadig ny og svær at definere, men her får du en introduktion til det stadig mere populære medie.. 

Singlen skaber ny journalistisk fortællelyst

Lars Kabel

Journalistisk fortælling – ’digital storytelling’ – vokser i disse år frodigt på både print og digitale kanaler. Efter en periode på måske 10 år, hvor det hurtige nyhedsflow og det hastigt kuraterede indhold har været i vælten, er der nu også blevet plads til de længere og dybere tekstformater på markedet for opmærksomhed og købevillighed – i hvert tilfælde i et vist omfang.

Singlen er et nutidigt bud på journalistisk fortælling som opstod i Danmark i 2012 med medievirksomheden Zetland og det tilknyttede ’community’ som omdrejningspunkt. Også den danske e-bogs-butik SAXO har haft betydning for singlernes udbredelse herhjemme og på dansk.

Biograffortællinger fra virkelighedens verden

Som tekst er singlen en nutidig journalistisk fortælling i traditionen af andre lange formater som fx tekst- og billedfeatures fra den journalistiske værktøjskasse. Singlen er digital og udkommer via internettet, den er ikke en genre – i hvert tilfælde ikke i forhold til det journalistiske og retoriske genrebegreb, dertil er dens særegenhed og udbredelse slet ikke stor nok. Som fænomen er singlen uklart defineret, men én ting står dog helt klart, og det er at singler er faktabaserede – de er ’narrative nonfiction’ – ikke fiktion. Skabt via journalistisk research og med brug af såvel journalistiske som litterære virkemidler.

Amerikanske Atavist, der siden 2011 har udgivet amerikanske singler, definerer i 2015 singler som “Nonfiction stories generally between 5.000 og 30.000 words (…) Cinematic tales built on in-dept reporting and writing from the best journalists and essayists out there”.

Danske Zetlands definition ligger i forlængelse af den amerikanske: “Perspektivrig journalistisk fortælling (…), stærk visuel, fotos og audio (…), længere end en artikel og kortere end en bog (…) 50.000 anslag.”

I Zetlands danske definition er ordet “perspektivrig” væsentlig. Zetland arbejder for at fremme, fremelske og publicere lange journalistiske fortællinger der har et kulturelt perspektiv, og som fungerer i en bredere samfundsmæssig kontekst. Skribenten skal ’ville noget’ med den fortælling som Zetland tilfører værdi via redaktionsarbejde og en markedsplads.

Gamle historier på nye digitale kanaler

I stedet for at opfatte singlen som en ny journalistisk genre mener gode folk i journalistikken og medierne at singler i virkeligheden blot er betegnelsen for en ny online-forretningsmodel. De lange, novellelignende journalistiske artikler har i årtier været udbudt på tekstmarkedet, dog uden nævneværdig succes, der har været begrænset med tilgængelige publicister og købere. Med digitaliseringen, internettet og besparelsen i forhold til papir og trykning tilbyder singlen som fænomen nu en distribueringsform, der begrænser udgifterne til skabelsen og udbredelsen, og som medfører at singlerne kan sælges billigt til fx 35 kr.

Et vigtigt element i karakteristikken af singler er at der til produktionen i væsentligt omfang er gjort brug af filmiske og litterære virkemidler. Singler som journalistisk fortælling har en lang og glorværdig dansk forhistorie på over 100 år fra Henrik Pontoppidan og Herman Bang, fx “Branden” i Nationaltidende i 1884, over ’New journalism’ og danske udøvere af denne ny-journalistik, fx Lasse Ellegaard, Jørgen Leth og Per Høyer Hansen i 1970’erne og 1980’erne, og frem til de meget lange journalistiske tekster, de ’long reads’, som store danske dagblade, Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken, nu prioriterer højt, især i deres weekendudgaver. Også et magasin som Ud & Se fra DSB er en væsentlig offentliggørelseskanal for de lange journalistiske fortællinger.

Som den amerikanske New journalism fra 1960’erne og 70’erne er singlerne og de lange weekend-artikler i aviserne ofte filmiske, og skribenterne gør flittigt brug af klassiske litterære virkemidler: scene på scene-princippet, en udvikling i personkarakteristikken, jegfortælleren, den indre monolog og et konkret og benævnt billedsprog. Det narrative er også vigtigt: Hvad er fortællingens motor? Hvordan bygges der op til en form for plot?

Samtidig er singlerne journalistiske. De er gennemresearchede, fakta- og casebaserede, der er klarhed over kilderne, og de er visualiserede med fotos, grafik og andre illustrationer for at fremme læsningen og øge fascinationen og underholdningsværdien.

Singler handler om noget

Hvad handler de danske singler om? Meget forskelligt lige fra kendte celebrities, matchfixing og urbane subkulturer til dramatiske hændelser i Antarktis.

Tegner der sig nogen arketyper i forhold til singlernes form og indhold? Det er lidt tidligt at give skråsikre bud på dette spørgsmål, men det er fælles for singlerne at de omhandler noget specifikt – en person, et miljø, en hændelse, et begivenhedsforløb – ofte i kombination. Singler er ikke tematiske ’noget om-tekster’ (i hvert tilfælde kun få af dem), men de er ’om noget’ – konkrete, personificerede og på den måde journalistiske.

Singlerne kom på markedet i Danmark for fire år siden og blev én af katalysatorerne bag den genopblomstring af de lange journalistiske fortællinger som vi oplever i disse år. Singlerne er ikke blevet nogen kommerciel succes, de fleste sælges i et begrænset antal, fx 2.000 stk. og mindre, de er billige at købe, men deres journalistiske og tekstkulturelle betydning synes, her fire år efter de spirede frem, at blive relativ stor.

R

Bibliografisk

Af Lars Kabel. Lektor, cand. phil. og journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

RetorikMagasinet 97 (2015), s 30-31.

Om skribenten

Lämna ett svar