Start » Dansk retorik » Danske artikler » Olof Palmes Vietnamtale

Olof Palmes Vietnamtale

av Peter Ström-Søeberg
talerstol_logo

talerstol_logo Få skandinaviske politikere har som Olof Palme sat præg på international politik – og det er ikke kun blandt svenskere: Olof Palmes kraftige modstand mod USAs krig i Vietnam omtales som en af de vægtigste i det internationale pres mod USA for at få dem til at afslutte krigen. I de 30 år Palme var aktiv i svensk politik, indtil han blev myrdet i 1986, formåede han at ­holde en høj international profil i arbejdet for små landes selvstændighed og for nedrustning.
I julen 1972 havde USA, efter syv års krig, indledt en tolv dage lang tæppebombning af Vietnams hovedstad Hanoi. Olof Palme der allerede igennem flere år havde markeret sin kritiske holdning til den amerikanske indblanding i den vietnamesiske konflikt, holdt dagen før juleaften 1972 en radiotale, der sammenlignede bombningerne med nogle af dette århundredes værste og mest brutale krigshandlinger.
Radiotalen fik umiddelbart konsekvenser; 20 minutter efter radioudsendelsen ringede USAs ambassadør for at få bekræftet indholdet, og inden 24 timer var USAs repræsentant i Sverige ­rejst hjem. Den diplomatiske kulde varede ved i mere end halv­andet år.

Olof Palmes Vietnamtale, radio, julen 1972

palme: IBLMan bør kalde ting og sager for deres rette navn. Det som i øjeblikket foregår i Vietnam er en form for tortur.

Der kan ikke findes nogen militære motiver for bombningerne. Militære talsmænd i Saigon har benægtet at der skulle være tegn på en Nordvietnamesisk fremrykning.

Det kan ikke med rimelighed bero på vietnamesernes manglende vilje ved forhandlingsbordet. Modstanden mod oktoberforliget i Paris kommer – som New York Times påpeger – først og fremmest fra præsident Theiu i Saigon.

Det man gør er at pine mennesker, pine en nation for at ydmyge den, tvinge den til underkastelse for magtens sprog.
Derfor er bombningerne en skændselsgerning.

Annonce

Af dem findes der mange i moderne historie.
De forbindes ofte med navne: Guernica, Oradour, Babij Jar, Katyn, Lidice, Sharpeville og Treblinka.

Volden har triumferet. Men eftertidens dom er faldet hårdt på dem, der har båret ansvaret.
Nu er der endnu et navn at lægge til listen: Hanoi – julen 1972. ◗

Bibliografisk

 Fra RetorikMagasinet 27, 1998.

Se mere

Hør afslutningen af talen på YouTube

Peter Ström-Søeberg

Förlagschef, ägare Retorikförlaget
Redaktör för RetorikMagasinet
Peter Ström-Søeberg

Latest posts by Peter Ström-Søeberg (see all)

You may also like

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere